Vigtig information om SCA / PSD2: DIBS & Nets Betalingsservice

Kære samarbejdspartner,

Den 14. september 2019 indføres det europæiske betalingsdirektiv PSD2, hvor kravene til forbrugerbeskyttelse og sikkerhed ved indgåelse af betalingsaftaler er blevet skærpet.

Dette påvirker således jer, der anvender DIBS og Nets Betalingsservice.

Ændringen er et tiltag for at gøre EU til et samlet marked, hvor de samme regler gælder for alle, og hvor forbrugeren er beskyttet. Kravet er en del af EU’s reglement PSD2 (Payment Service Directive 2) og går under navnet SCA (Strong Customer Authentication).


DIBS

Medlemmet skal godkende online betalinger i to trin (også kendt som ’2 factor authentication’). EU kalder godkendelsesproceduren for SCA, der udføres ved hjælp af 3D Secure.

3D Secure bliver automatisk aktiveret på jeres DIBS aftale og Webshop, hvilket gør at kunden, ved køb af medlemskab første gang, modtager en SMS med en engangskode, der skal indtastes, før købet er gennemført.

Bemærk at I ikke skal foretage jer noget, og at dette kun gælder nye salg og abonnementer og ikke påvirker de nuværende, der fortsætter uændret.

Læs mere hos DIBS her.


Nets Betalingsservice

​I vil ikke længere kunne oprette en betalingsaftale (en aftale til Betalingsservice), på vegne af jeres kunder, via en leverance 605 (tilmeldingsleverancen) efter den 14. september 2019, da løsningen ikke indeholder håndtering af SCA ved oprettelse af betalingsaftaler.

Betalingsservice oplyser, at medlemmerne fremadrettet selv skal tilmelde sig via egen netbank eller et via et tilmeldingslink i en e-mail / SMS eller på jeres hjemmeside.

Vi anbefaler, at I benytter funktionen til velkomstmail / SMS og tilføjer jeres tilmeldingslink. I forbindelse med tilmeldingen er det vigtigt at medlemmet får oplyst deres PBS kundenr., hvilket I gør ved at bruge variablen [PBSDebitorNmb] i jeres e-mail eller SMS skabelon.

Bemærk at dette kun gælder nye betalingsaftaler og ikke påvirker de nuværende, der fortsætter uændret.

I vores Help Center kan I bruge denne guide om oprettelse af en automatisk besked ved indmeldelse.

I kan læse mere om ændringer hos Nets Betalingsservice her og lave jeres eget tilmeldingslink her.


Har I spørgsmål eller brug for hjælp, kan vi kontaktes på +45 8880 7900 eller support@sport-solution.com.

De bedste hilsner
Sport Solution Teamet